Hvad er hypnoterapi og NLP?

Hvad er hypnoterapi
Hypnoterapi er en effektiv metode til at skabe varige forandringer ved at arbejde med underbevidstheden. Det er en tryg og naturlig tilstand, hvor du har fuld kontrol.
Hypnose er en naturlig tilstand af dyb afslapning, vi alle oplever dagligt – når vi dagdrømmer, er fordybet i en god bog, eller kører en velkendt rute på autopilot. I hypnoterapi bruger vi denne tilstand bevidst til at skabe positive forandringer.
Når du er i en hypnotisk tilstand, er din bevidste, kritiske del af sindet mere afslappet. Det giver adgang til underbevidstheden, hvor vores overbevisninger, vaner og følelsesmæssige mønstre er lagret.
Det er vigtigt at understrege, at du altid har fuld kontrol under hypnose. Du kan ikke blive tvunget til at gøre noget mod din vilje, og du kan til enhver tid vælge at åbne øjnene og komme tilbage til fuld bevidsthed.
Hvad er NLP
NLP står for Neuro Lingvistisk Programmering og er en metode, der handler om sammenhængen mellem vores tanker, sprog og adfærd. NLP bygger på en forståelse af, hvordan vi gennem vores oplevelser danner mønstre, vaner og overbevisninger, der påvirker den måde, vi tænker, føler og handler på.
Med NLP arbejder vi med at blive bevidste om disse mønstre og forandre dem, der står i vejen for dig. Det kan for eksempel være begrænsende overbevisninger om dig selv, uhensigtsmæssige reaktioner eller indre dialog, der svækker dit selvværd.
I terapien kombinerer jeg ofte NLP med hypnoterapi, fordi de to metoder supplerer hinanden godt. Hvor hypnoterapi skaber kontakt til de dybere, underbevidste lag, giver NLP konkrete redskaber til at ændre tanke- og handlemønstre i hverdagen. Sammen skaber de et stærkt fundament for varig forandring.

Ofte stillede spørgsmål
Virker hypnoterapi på alle?
De fleste mennesker kan opleve hypnose og få gavn af hypnoterapi. Det kræver blot, at du er åben over for processen og villig til at arbejde med dig selv.
Hvor mange sessioner har jeg brug for?
Det varierer fra person til person og afhænger af, hvad vi arbejder med. Nogle oplever store forandringer efter få sessioner, mens andre har brug for et længere forløb.
Er hypnose farligt?
Nej, hypnose er en helt naturlig tilstand. Du er altid i kontrol og kan til enhver tid vælge at åbne øjnene. Du kan ikke blive tvunget til noget mod din vilje.
Mister jeg kontrollen under hypnose?
Nej, du mister aldrig kontrollen under hypnose. Du er bevidst og til stede hele vejen igennem, og du bestemmer selv, hvad du vil dele og arbejde med. Hypnose er en tilstand af dyb afslapning og fokuseret opmærksomhed, og du kan ikke få dig selv til at gøre noget, der strider mod dine værdier eller din vilje.
Vil jeg kunne huske, hvad der sket under hypnose?
Ja, de fleste husker det meste eller alt, hvad der sker under hypnose. Det føles ofte som en tilstand af dyb afslapning, hvor du stadig er bevidst og opmærksom. Enkelte oplever, at detaljer træder mindre tydeligt frem, men du vil typisk kunne huske de vigtigste indsigter og oplevelser fra sessionen.
© 2026 Simone Strecker
|